"Tro er en mere eller mindre aktiv overbevisning om sandheden af noget (...) ofte stilles tro overfor viden eller videnskab" (Wikipedia om tro)
Jeg tror på:
- Kærlighed
- Videnskab
- Fødslen
- Livet
- Døden
Disse fem ting tror jeg 100 % på, fordi jeg ved, at de findes. Selvfølgelig er der også andre ting, som man som udgangspunkt også kan stole på, men jeg kan have svært ved at tro på det uvisse og ting, som ikke er bevist, såsom troen på, at der skulle findes en Gud. For mig at se, så er religion roden til al ondt - i hvert fald i mange lande. I Danmark har vi et mere afslappet forhold til religionen, men der er dog stadig folk, der virkelig tror på Gud. Og grunden til, at jeg skriver: "... virkelig tror på Gud," er fordi, at jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro, at man fuldt og fast tror på noget, man aldrig har set eller oplevet. Nogle påstår, at de rent faktisk kan kommunikere med Gud, og at han hjælper dem - jeg tror ikke, det er rigtig. Det er psykisk og ens underbevidsthed, der taler til én.
Jeg lader folk tro hvad de vil, men hvis de har ret til at fortælle om deres tro, så føler jeg også, at jeg har ret til at fortælle, hvad jeg ikke tror på. Det ville da være rart, hvis man virkelig var overbevist om, at der var en Gud til at passe på én, men rent faktisk tror jeg, det er manipulation.
Jeg har beskæftiget mig en del med at både læse om og se udsendelser om Faderhuset. De vil umiddelbart beskrive sig selv som en kristen frikirke, men jeg vil mere mene, det er en fantatisk sekt, med en ud over alle grænser manipulerende leder, Ruth Evensen. At ét menneske er i stand til at overbevise så mange mennesker om, at hun er Guds budbringer, så hun skal fortælle dem, hvad de må og ikke må, er yderst skræmmende. Selv mener hun jo slet ikke, at det er sådan det hænger sammen, men når hendes egen datter, Sophia Evensen, kan skrive en så gribende og skræmmende bog, "Ondskab", om hendes egen mor og livet i Faderhuset, er det svært ikke at føle sig overbevist. Sophia er ikke den eneste, der har udmeldt, hvor farligt hun synes Faderhuset er - det er der mange andre, der også har. Rigtig mange endda, som engang har været en del af det.
Jeg har det også rigtig svært ved Jehovas Vidner. Der er jo noget galt, når man ikke kan få lov at deltage i samfundet på lige fod som 'os andre'. Der kom en dag nogle hjem til mine forældre og ringede på døren. Jeg var hjemme, så jeg lukkede op. Uden for stod en tussegammel dame med Biblen og ved siden af stod en pige på min alder, som præcis lignede hende fra "To verdener". Den gamle dame ville bare læse vers fra Biblen op, og efter jeg flere gange, høfligt, sagde nej tak, og at jeg OVERHOVEDET ikke troede på sådan noget, stoppede hun endelig, og trissede videre ned ad vejen. Det, der ramte mig mest, var den unge pige, der gik bag hende. At forestille sig, at hun måske skal leve resten af sit liv under Jehovas strenge regler, synes jeg er rigtig trist. Det er for mig ikke et værdigt liv. Man skal da leve sit liv uden konstant overvågning, og leve livet som man vil - ellers er livet da først for kort.
A'men....