Meget apropos sidste indlæg, jeg lavede, så kom jeg i går (fredag) gående nede ved Herlev station, hvor der står en midaldrende dame, og deler blade ud. Jeg tænker straks, at hun er fra Jehovas Vidne, og da jeg ikke har nogen planer om at skulle læse Vagttårnet, forbereder jeg mig på at gå forbi hende. Da jeg kommer tættere på, kan jeg se, at det ikke er Vagttårnet, men derimod et blad, som hedder: "Vågn Op! Musik, hvordan påvirker det dig?" Da jeg skulle med toget, tænkte jeg, at det ville være meget god læsestof, så jeg takker glad ja til bladet.
Da jeg derefter åbner bladet, ser jeg til min store skuffelse, at Vagttårnet er blevet camoufleret ind i musikbladet, og jeg blev faktisk utrolig irriteret. Jeg synes rent faktisk lidt, at det er at blive holdt for nar, for der er nok en grund til, at det ikke var musikbladet, som var blevet sat ind i Vagttårnet. De ved jo udemærket godt, at stort set alle takker nej til deres latterlige blad, så dette er muligvis den eneste måde, hvorpå, de kan få folk til at tage imod bladet på - ufrivilligt!
Jeg bladrede dog alligevel bladene igennem, og blev kun mere irriteret. Jeg synes, de er direkte til grin at høre på. Ikke engang en artikel om brystkræft kunne de lade stå hen med fakta og berettelser, nej artiklen skulle slutte af således: "I vore dages verden vil sygdom imidlertid aldrig blive fjernet, og mennesker vil fortsat dø. Det er kun Skaberen som kan ændre den triste kendsgerning. Men vil han gøre det? Bibelens svar er ja! Den tid vil komme hvor "ingen indbygger siger: 'Jeg er syg'" (Esajas 33:24) Hvor vil det blive en befrielse!" Hvis Bibelen virkelig har svaret på det, så synes jeg da, at det er på tide, at den snart finder en kur mod sygdom så - den har alligevel eksisteret i snart 2000 år.
Derudover havde jeg en dejlig fredag. Stine og jeg holdt fete for gamle venner, og det var bare en super aften, nat og morgen :-) Lørdag kunne vi til gengæld ligeså godt have revet ud af kalenderen, for den var ikke-eksisterende ...
![]() |
| Så er der handlet ind til festaften |
![]() |
| Selvfølgelig bad aftenen også på gode drinks. Her ses en god mojito kreeret af Chris. |
![]() |
| Her ses et par trætte piger på vej hjem i metroen tidlig lørdag morgen. Jeg kunne lige overskue at tage billedet, fordi jeg kunne se det sjove i, at vi blev spejlet ind i ruden! |
I morgen tager Stine og jeg et smut til Fredensborg, hvor jeg satser på en kop kaffe hos Mary og Frederik. Og i morgen aften skal jeg mødes med Siri-pigen til Stella Polaris. Det glæder jeg mig til :-)




Ingen kommentarer:
Send en kommentar