søndag den 25. september 2011

Mission (not) accomplished...

Jeg havde lavet en pagt med mig selv om, at jeg ikke måtte røre alkohol i to måneder. Jeg startede mit projekt d. 5. august, og den første måned gik ræti' godt, men så blev det pludselig en lille smule svært! Så jeg er faldet i.... 2 gange!!! Men jeg har faktisk ikke sådan rigtig dårlig samvittighed, for det var sjovt begge gange :-) 

I går var jeg i byen med Stine og Louise, og vi startede aftenen med et himmelsk måltid mad.

Prøv lige en gang at se disse bøffer! De smagte ligeså godt, som de ser ud :-)


Lille appetizer



Lækker broccolisalat

Gennem hele madlavningsprocessen var jeg så dygtig til at tage billeder, men da så maden var færdig blev jeg så ivrig efter at spise, at jeg glemte at tage et billede af det endelige resultat. Så jeg tænker, at den tomme tallerken kan symbolisere, hvor godt maden smagte til gengæld.

.... og til dessert fik vi gode cosmopolitans :-)

fredag den 23. september 2011

Dødsstraf?

Oven på sagen med den nu henrettede amerikanske "politimorder", Troy Davis, synes jeg, det er ret relevant at bringe dødsstraf på banen. Troy Davis, som jo blev henrettet natten til onsdag, blev for 20 år siden sat på dødsgangen, fordi man mente, at det var ham, som affyrede det skud, som dræbte en politibetjent. Dengang byggede sagen på 9 vidneudsagn som de eneste beviser. Man havde ikke været i stand til at finde gerningsvåbnet, og man havde egentlig heller ikke andre beviser, som kædede Troy Davis direkte til mordet på politimanden. Men én måtte det jo have været. Senere har 7 af de 9 vidner trukket deres udsagn tilbage med den begrundelse, at de i sin tid havde følt sig presset af politiet til at pege på Davis som gerningsmanden. Det ville jo ikke have set godt ud for politiet, hvis de stod uden en gerningsmand, så de har formenlig følt sig "nødsaget" til at finde én, som de kunne skyde skylden på.  Troy Davis fastholdt til det sidste, at han ikke havde været ansvarlig for mordet, og han havde tilbudt at tage en løgnedetektortest for at bevise sin uskyld, hvilket blev afvist. Han havde altså ganske enkelt ikke en chance for at overleve, fordi han var så uheldig at bo i en stat, som er for dødsstraf.

Jeg kan sagtens forstå den smerte og hævntørst der må være i én, når ens nærmeste er blevet dræbt. Egentlig må man vel have tanken, at man ville ønske den skyldige skulle dø, men jeg ville bare tænke, at den straf var for nem. Tænk sig, hvis der var dødsstraf i Norge, og Anders Breivik blev dømt til døden, så ville han jo selv tænke, han ville dø som martyr. Det er da endnu mere katastrofalt. Den mand skal bare spærres inde resten af livet uden nogen mulighed for at socialisere dig (hvilket jeg i øvrigt slet ikke tror, han er i stand til).  For nogle mennesker kan resocialisering lykkes, men for andre er det håbløst, må man bare indse. Derfor synes jeg dog ikke, at man skal gøre sig til herre over, om andre skal leve eller dø, uanset hvad de måtte have gjort, for så er man vel ikke bedre selv?! 

Familien til den politimand, der blev dræbt for 20 år siden kunne kun se sagen som lukket, hvis Troy Davis døde. Og det var selvom 7 af de 9 vidner havde trukket sig - altså ville de bare have, at én skulle bøde for det, de havde mistet. De valgte udelukkende at fokusere på, at Davis kunne have dræbt deres kæreste uden tanke om, at det rent faktisk kunne være den forkerte mand, der havde siddet inde i 20 år uden at have gjort noget.

Jeg kan tydeligt huske sagen om drabet på Maria Møller Christensen fra Herning tilbage i år 2009/2010, som blev kvalt nytårsnat. Der fandt politiet hurtigt en mand, som de mente stod bag mordet på hende. Straks kom han på forsiderne af diverse aviser, hvor han blev fremstillet som en kold og kynisk morder, og folk begyndte straks at hade ham. Den mest objektive person i dette scenarie, var formentlig Marias egen far, som til disse aviser sagde, at der ikke var nogen i deres familie, der kendte ham, og i hans øjne var han uskyldig, indtil han blev dømt. Det viste sig da også ganske hurtigt, at det var den forkerte mand, de havde anholdt, og derefter fandt de den rigtige morder.

Man kan diskutere, i hvert fald her i Danmark og måske også resten af skandinavien, om strafferammen ikke er for lav i forhold til omfanget af, hvad man har begået, for det skal bestemt ikke være ustraffet at gøre andre mennesker fortræd, men at staten skal gå ind og bestemme, hvem der skal have en dødssprøjte er forkasteligt, synes jeg. Dem, der dræber med sprøjten er vel ligeså meget skyldig i drab, som den straffede er?!

Jeg vil blot slutte af med Troy Davis' sidste ord:

"...those about to take my life, may God have mercy on your souls, may God bless your souls"







mandag den 19. september 2011

Hvis du havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre...

 ... Jeg ville tage ud at rejse. Det blev formentlig nok den korteste ferie nogensinde, eftersom jeg ville være død dagen efter, men tanken ville være noget så rar. Nå, men jeg fik så lov til at tilbringe en hel uge på Mallorca (Alcudia), selvom det langt fra var nok, og jeg længes tilbage! Er blevet ret stor fan af det der sommervejr, spanske rytmer, blåt vand, solsenge og bare livsnydelse i det hele taget. Jeg fik taget mange hundrede billeder, men da det ville være lidt tidskrævende og nok også lidt søvnfremkaldende at kigge på, har jeg bare valgt nogle få billeder ud, som jeg synes viser en helt fantastisk ferie.

Kan man sige andet end: Vamos a la playa... Lige neden for vores hotel lå den dejligste strand.

Mens vi var afsted, havde mine forældre været gift i 25 år, og det skulle lige foreviges i form af et billede med deres to stjerneskud (Stephanie og jeg selvfølgelig)

... Og så kom de søde bedsteforældre til Mallorca for at overraske sølvbrudeparret

Selv har de været gift i over 50 år, og jeg synes det er meget imponerende, at man stadig kan se så forelsket ud efter så mange år sammen. Smukt!!!

Nå, men god mad skulle der til - her en ordentlig gang spyd med meget mørt, lækkert kød...

Her i byen Ca'n Picafort en meget varm dag - puhaaa...

Jaaa...

En tur i Dollargaden

Udsigten om aftenen fra vores terrasse :-)



onsdag den 14. september 2011

I'm BACK!!!!!

Jeg har været umådelig dårlig til at blogge her på det sidste, hvilket både skyldes studiestart og en fantastisk tur til Mallorca. Men jeg vender stærkt tilbage her meget snart - måske jeg også lige smider nogle feriebilleder herind, så vi allesammen kan nyde synet af, hvordan livet også kan være, når man ikke har travlt med alle mulige kedelige hverdagsprojekter :-)

Men for nu, vil jeg nøjes med at "spille" en sang, som går lige i hjertet på mig. Det er i sandhed én af de bedste og smukkeste sange (både teksten og stemmen), jeg nogensinde har hørt. Den er performet af Adele, som er helt utrolig talentfuld og smuk. Nyd den...


( http://www.youtube.com/watch?v=jCya1yiFFP4&feature=related )