Dødsstraf?

Oven på sagen med den nu henrettede amerikanske "politimorder", Troy Davis, synes jeg, det er ret relevant at bringe dødsstraf på banen. Troy Davis, som jo blev henrettet natten til onsdag, blev for 20 år siden sat på dødsgangen, fordi man mente, at det var ham, som affyrede det skud, som dræbte en politibetjent. Dengang byggede sagen på 9 vidneudsagn som de eneste beviser. Man havde ikke været i stand til at finde gerningsvåbnet, og man havde egentlig heller ikke andre beviser, som kædede Troy Davis direkte til mordet på politimanden. Men én måtte det jo have været. Senere har 7 af de 9 vidner trukket deres udsagn tilbage med den begrundelse, at de i sin tid havde følt sig presset af politiet til at pege på Davis som gerningsmanden. Det ville jo ikke have set godt ud for politiet, hvis de stod uden en gerningsmand, så de har formenlig følt sig "nødsaget" til at finde én, som de kunne skyde skylden på.  Troy Davis fastholdt til det sidste, at han ikke havde været ansvarlig for mordet, og han havde tilbudt at tage en løgnedetektortest for at bevise sin uskyld, hvilket blev afvist. Han havde altså ganske enkelt ikke en chance for at overleve, fordi han var så uheldig at bo i en stat, som er for dødsstraf.

Jeg kan sagtens forstå den smerte og hævntørst der må være i én, når ens nærmeste er blevet dræbt. Egentlig må man vel have tanken, at man ville ønske den skyldige skulle dø, men jeg ville bare tænke, at den straf var for nem. Tænk sig, hvis der var dødsstraf i Norge, og Anders Breivik blev dømt til døden, så ville han jo selv tænke, han ville dø som martyr. Det er da endnu mere katastrofalt. Den mand skal bare spærres inde resten af livet uden nogen mulighed for at socialisere dig (hvilket jeg i øvrigt slet ikke tror, han er i stand til).  For nogle mennesker kan resocialisering lykkes, men for andre er det håbløst, må man bare indse. Derfor synes jeg dog ikke, at man skal gøre sig til herre over, om andre skal leve eller dø, uanset hvad de måtte have gjort, for så er man vel ikke bedre selv?! 

Familien til den politimand, der blev dræbt for 20 år siden kunne kun se sagen som lukket, hvis Troy Davis døde. Og det var selvom 7 af de 9 vidner havde trukket sig - altså ville de bare have, at én skulle bøde for det, de havde mistet. De valgte udelukkende at fokusere på, at Davis kunne have dræbt deres kæreste uden tanke om, at det rent faktisk kunne være den forkerte mand, der havde siddet inde i 20 år uden at have gjort noget.

Jeg kan tydeligt huske sagen om drabet på Maria Møller Christensen fra Herning tilbage i år 2009/2010, som blev kvalt nytårsnat. Der fandt politiet hurtigt en mand, som de mente stod bag mordet på hende. Straks kom han på forsiderne af diverse aviser, hvor han blev fremstillet som en kold og kynisk morder, og folk begyndte straks at hade ham. Den mest objektive person i dette scenarie, var formentlig Marias egen far, som til disse aviser sagde, at der ikke var nogen i deres familie, der kendte ham, og i hans øjne var han uskyldig, indtil han blev dømt. Det viste sig da også ganske hurtigt, at det var den forkerte mand, de havde anholdt, og derefter fandt de den rigtige morder.

Man kan diskutere, i hvert fald her i Danmark og måske også resten af skandinavien, om strafferammen ikke er for lav i forhold til omfanget af, hvad man har begået, for det skal bestemt ikke være ustraffet at gøre andre mennesker fortræd, men at staten skal gå ind og bestemme, hvem der skal have en dødssprøjte er forkasteligt, synes jeg. Dem, der dræber med sprøjten er vel ligeså meget skyldig i drab, som den straffede er?!

Jeg vil blot slutte af med Troy Davis' sidste ord:

"...those about to take my life, may God have mercy on your souls, may God bless your souls"