Jeg går ud fra, at stort set alle går og glæder sig til 2012! Og nej, det er ikke fordi, at både prinsesse Marie og kronprinsesse Victoria begge skal føde i det nye år - selvom det også er noget af en begivenhed. Næhh, det er da fordi, vi får vores allerførste (måske kom Robinson før, men anywayyys) realityshow tilbage på skærmen! BIG BROTHER! Hvor heldig en nation, kan man lige være.
Og jeg vil gætte på, at jeg nok ikke er den eneste, der glæder mig rigtig meget til at se, hvordan det nye Big Brother kommer til at fungere (mange vil nok ikke indrømme, at de glæder sig ;-)), for jeg tænker, at det må være anderledes end sidste gang, det var på skærmen. Vi er efterhånden blevet vant til, at der skal ske lidt mere på skærmen end bare en flok hoveder, der er spærret inde i et hus i tre måneder, hvor de skal løse uge-konkurrencer.
Man kunne måske forestille sig, at der er blevet castet nogle lidt mere specielle typer end guitar-Christian, Dildo-Jill (som åbenbart er den, man husker bedst, fordi hun havde en dildo med inde i huset -viiildt) og Eva, der aldrig havde haft en kæreste. Egentlig husker jeg kun første omgang rigtig godt - måske fordi den blev genudsendt for ikke så længe siden. Og måske husker jeg også lidt den der reality-runde, hvor Gigi Freddie-Petersen var med. Hvad blev der egentlig af hende efter hun fik anoreksi?
Deltagerne bliver i hvert fald nødt til at være nogle mere markante typer for at kunne hamle op med totalt yndlings-reality-show, Paradise Hotel. Jeg vil dog ønske, at det ikke bliver på niveau med Kongerne af Marielyst, som jeg kun har set 1,5 gang, fordi det simpelthen er for åndssvagt! Og jeg er ellers lidt af en sucker for reality-tv! Men det program er bare for crazy!
Videoen vidner meget godt om Big Brothers første omgang i 2001, hvor kassebukser bare var seeeejt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar