For nogle weekender siden, var jeg i Staden for at besøge sødeste Stine-bine-blondine. Hun bor ude i Ørestad meget tæt på det næsten nyåbnede hotel, Bella Sky, som er Nordens største hotel. Vi havde fået at vide, at vi skulle tage at prøve at tage op i deres bar, som ligger øverst på 23. etage, for der skulle være en meget meget fin udsigt. Idet vi i forvejen sad og fik temmelig mange sjusser, tænkte vi, at vi da lige kunne prøve at tage derhen inden, vi skulle videre ind mod byen. Her er et lille uddrag af billeder - kvaliteten er ikke den bedste, fordi de er taget med telefonen, det var mørkt og jeg var fuld.
Det var rigtig sjovt at prøve, men også en halvdyr fornøjelse. Og så skal det lige siges, at de drinks smagte rigtig dårligt. Hvis det ikke var fordi, jeg allerede var halvberuset, er jeg i tvivl om, om jeg havde kunnet drikke den... + Stines :-)
Efter vores Bella Sky oplevelse tog vi videre på The Dubliner, som vi begge rigtig godt kan lide, fordi man må danse på bordene, der er et hav af forskellige øller og så er der livemusik - lige efter vores smag. Bagefter tog vi et smut på Sams Bar, hvor mange dygtige mennesker gav et nummer - vi gjorde ikke! Det er helt sikkert. Herefter var vi meget meget trætte, så vi tog hjem. Fra metroen og hjem til Stine, er jeg lidt i tvivl om, om jeg rent faktisk gik og sov på samme tid. Jeg sov i hvert fald hurtigt, da hovedet rørte puden.
Dagen derpå tog vi hen til et fancy pansy, økologisk et-eller-andet sted for at få noget morgenmad/frokost, og vi fik denne lækre sandwich med serranoskinke. Den der hindbærvand smagte omtrent lige så dårlig som drinksene dagen i forvejen.
Men alt i alt en rigtig dejlig weekend...!








Ingen kommentarer:
Send en kommentar