Til at starte med, vil jeg foreslå jer at afspille videoen lige herunder, så I kan komme i den helt rette stemning:
OG SÅ BEGYNDER VI....
Sørg for at have alle dine grønsager parate. Det er selvfølgelig helt individuelt, hvad man gerne vil have i, men jeg vil klart foreslå disse: Porrer, gulerødder, kartofler, rød/grøn peber, løg, ærter og spinat. Nammenam!
Krydderierne er selvfølgelig også alt efter, hvad man godt kan lide, men når jeg laver grønsagssuppe, så er det ikke for sjovt, så der skal i den grad RED HOT CHILI PEPPER i, og ikke bare en lille skuis (?), men lidt mere end hvad man tænker, godt er. Husk det sætter forbrændingen op, og hvem kan ikke godt lide det? Derudover putter jeg salt, cayennepeber, basilikum, oregano og to grønsagsbouilloner i.
Nammenam!
Så er det jo faktisk bare at snitte grønsagerne. Jeg mener jo, at de godt må snittes så store, at man kan mærke, man bider i noget. Har aldrig rigtig forstået det der med at blende sin supper, mose sine kartofler, osv. Nuvel, hvis man er baby eller gammel uden tænder, er det forståeligt, men vi er da heldigvis en del, der har tænder, så hvorfor ikke bruge dem :-)
Nammenam!
Så er det bare at smide alle grønsagerne i en gryde, hvor de lige hurtigt skal snittes. Jeg venter dog lidt med at putte ærter og spinat i. Når det er blevet svitset i nogle minutter, hælder man ca. en halv til en hel liter vand i - alt efter hvor mange grønsager, man har valgt at bruge. Grønsagerne skal dog være dækket - og måske lige lidt mere til.
Nammenam!
Og så er det ellers bare at fyre alle krydderier + bouillonterninger i. Lad det koge lidt og put så ærter og spinat i. Alt i alt giver jeg vel suppen mellem 20-30 minutter. Vær opmærksom på, at kartofler og gulerødder ikke bliver udkogte. Igen, vi har vel fået tænder for, at vi skal bruge dem til noget.
Nammenam!
Og vuptidu, så har du verdens bedste grønsagssuppe.
Nammenam!
SÅ er der serveret!
Nammenammenam!!!
Og putter man meget chili i, som jeg ynder at gøre, ja så bliver den så tilpas stærk, at din næse løber, dine øjne svømmer og dine ører klør! Dejligt - og så ser man ca. sådan her ud:





Ingen kommentarer:
Send en kommentar