lørdag den 10. december 2011

Han kan nu nogle ting, ham min kære kronprins...

... og én af de ting han kan, er at få mig til at småtude lidt, når han selv gør det :-)
Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg aldrig har delt denne video, for den er helt fantastisk. Videoen har sit udgangspunkt i Frederiks smukke smukke tale til Mary, hvor han citerer én af sine favoritkunstnere, Lars H.U.G's tekst fra sangen Mon de kan reparere dig: "Jeg elsker dig, Mary. Kom lad os gå, kom lad os se, gennem 1000 verdener, venter vægtløs kærlighed." Mit hjerte smelter! Det bedste var, at inden han læste sin tale op, sendte han en besked til Lars H.U.G med ordene: "Tjek lige fjernsynet kl. 14.30, hilsen Frede"

Næsten 5 år efter, de blev gift, var kronprinseparret inde og overvære Dr's åbning af den nye koncertsal, hvor Lars H.U.G var én af de optrædende, og SØRME, om han ikke spillede sin smukke sang for det skønne par. Prøv at se klippet - det er bare for dejligt. Der går lige lidt, inden den rigtige sang kommer! Have patience!


Hvis der tilfældigvis, skulle sidde en enkelt eller to, som IKKE har set Frederiks tale til Mary (hvilket jeg ikke kan tro), så kan I se den her:



fredag den 25. november 2011

VERDENS BEDSTE GRØNSAGSSUPPE

Jeg laver verdens bedste grønsagssuppe, og sådan er det bare! - Og det er indiskutabelt. Jeg ved også godt, at der formentlig ikke er nogen, som er i stand til at lave den ligeså godt som mig, men jeg synes alligevel, at I skal have chancen for at gøre et forsøg, så her kommer en opskrift :-)

Til at starte med, vil jeg foreslå jer at afspille videoen lige herunder, så I kan komme i den helt rette stemning:


OG SÅ BEGYNDER VI....


Sørg for at have alle dine grønsager parate. Det er selvfølgelig helt individuelt, hvad man gerne vil have i, men jeg vil klart foreslå disse: Porrer, gulerødder, kartofler, rød/grøn peber, løg, ærter og spinat. Nammenam!



Krydderierne er selvfølgelig også alt efter, hvad man godt kan lide, men når jeg laver grønsagssuppe, så er det ikke for sjovt, så der skal i den grad RED HOT CHILI PEPPER i, og ikke bare en lille skuis (?), men lidt mere end hvad man tænker, godt er. Husk det sætter forbrændingen op, og hvem kan ikke godt lide det? Derudover putter jeg salt, cayennepeber, basilikum, oregano og to grønsagsbouilloner i.
Nammenam!


Så er det jo faktisk bare at snitte grønsagerne. Jeg mener jo, at de godt må snittes så store, at man kan mærke, man bider i noget. Har aldrig rigtig forstået det der med at blende sin supper, mose sine kartofler, osv. Nuvel, hvis man er baby eller gammel uden tænder, er det forståeligt, men vi er da heldigvis en del, der har tænder, så hvorfor ikke bruge dem :-)
Nammenam!



Så er det bare at smide alle grønsagerne i en gryde, hvor de lige hurtigt skal snittes. Jeg venter dog lidt med at putte ærter og spinat i. Når det er blevet svitset i nogle minutter, hælder man ca. en halv til en hel liter vand i - alt efter hvor mange grønsager, man har valgt at bruge. Grønsagerne skal dog være dækket - og måske lige lidt mere til.
Nammenam!


Og så er det ellers bare at fyre alle krydderier + bouillonterninger i. Lad det koge lidt og put så ærter og spinat i. Alt i alt giver jeg vel suppen mellem 20-30 minutter. Vær opmærksom på, at kartofler og gulerødder ikke bliver udkogte. Igen, vi har vel fået tænder for, at vi skal bruge dem til noget.
Nammenam!


Og vuptidu, så har du verdens bedste grønsagssuppe.
Nammenam!


SÅ er der serveret!
Nammenammenam!!!

Og putter man meget chili i, som jeg ynder at gøre, ja så bliver den så tilpas stærk, at din næse løber, dine øjne svømmer og dine ører klør! Dejligt - og så ser man ca. sådan her ud:





søndag den 20. november 2011

Det er jo derfor man ikke kan andet end....

... at elske kronprinsesse Mary :-)

http://news.ninemsn.com.au/national/8376898/princess-mary-surprises-nine-news-reporter

(Måske der lige bliver vist en reklame før selve klippet)

Dette er taget under Frede og Marys besøg i Australien, hvor de befinder sig lige nu. Jeg elsker, at hun bare er så meget nede på jorden. Glæder mig til at følge resten af deres tur :-)

fredag den 18. november 2011

Hvis vi skal tro meteorologerne....

... og det skal vi jo, så kommer min vinter til at se sådan ud


Og det er jeg ret glad for!

Lørdag var sjov...

  • ... for jeg havde egentlig planlagt, at jeg INGENTING skulle, men det skulle jeg så alligevel, for lørdag tænkte jeg, at det ville være ren forkælelse at lave noget sjovt, så jeg skrev til Katrine, om hun ikke ville med i byen, og det ville hun jo bare gerne - og det ville Janni også! Lucky me! Og i byen, det kom vi, og det var bare en alletiders aften :-)

Flotte farver - så føler man næsten, det er sommer igen

Ren hygge

Dejligt med lidt forskelligt at vælge imellem

Æhh, ja...

Det er et virkelig godt spørgsmål!

Og denne weekend har jeg bestemt mig for, at den står på ren opgavekigning/skrivning! Period! Selvfølgelig med en pause under Vild med dans!

Mission projekt...

På uni er der åbenbart ikke noget, der hedder en blød opstart! Det er utroligt, at de slet ikke tager hensyn til, at vi har holdt ferie i juni, juli og august og dermed har lavet = ingenting! Så skal batterierne altså lige lades op igen, og det er som om, underviserne bare ingen forståelse har for det! I det ene fag, vi har, er vi blevet uddelt i grupper, hvor vi skal lave en AV-produktion, skrive en sød lille 44-siders rapport og op til mundtlig fremstilling i 45 minutter! Det er jo bare sådan noget en type som mig, der får det helt dårligt af mundtlige eksaminer, nyder! Ihh, hvor jeg glæder mig! Heldigvis er det en god gruppe, jeg er kommet med i, og vi er alle indstillede på, at vi bare skal lave en alletiders opgave, så det satser vi på, det bliver. Men det kræver selvfølgelig også lidt, så i fredags sad vi ude på uni hele dagen, som i at, jeg tog afsted med toget klokken 7.30 om morgenen og var hjemme klokken 23.00 igen! Det vil altså også sige, at jeg IKKE fik set vild med dans, men måtte nøjes med genudsendelsen, hvilket slet ikke er det samme.

Men heldigvis sørgede vi rigtig for, at vi trods alt hyggede os. Vi har lavet en gruppekontrakt, hvor det blandt andet fremgår, at vi skal sørge for øl, god mad og hygge, så det måtte vi jo ligesom leve op til. Og dejligt nok nåede vi faktisk en hel del videre, selvom jeg synes det virker som om, vores vejleder mener, vi er i en form for tidsnød! Easy now, Hansi, tænker jeg så bare!

Så er planen blot, at vi skal udvælge de bedste billeder til vores storyboard

... og det virker Christina og Sabina som om, de har HELT styr på!

Don't we all??

Organiseret tavlerod


Så mørkt er der, når man vælger at sidde på uni til laaangt ud på aftenen!

tirsdag den 15. november 2011

.... Vild med Claudia og Patrick!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen... Claudia og Patrick er et smukt par - og hvor gør de det altså sindssygt godt. Det er faktisk lige før, jeg vil sige, at de er på niveau med Silas og Sophie - måske endda bedre (?)(!) Det jeg rigtig godt kan lide ved Patrick, er, at han virkelig har udviklet sig gennem programmerne, hvor Sophie har været lige så dygtig som hun er nu, allerede da hun begyndte, så der er ikke den helt store udvikling + jeg synes, hun mangler at være lidt mere frigjort i sin dans! Men der er ingen tvivl om, at det er de to par, der skal ende i en finale - det fortjener de så meget.

I fredags dansede Claudia og Patrick den smukkeste vals. Jeg læste et sted, at de var blevet skamtroste på diverse sociale medier, og at mange i stuerne sad med tårer i øjnene - inklusiv mig! Jeg kan jo også sådan ca. tude til hvad som helst, men jeg synes, det var en fantastisk dans, som de udførte til én af de smukkeste sange, der findes; Amazing Grace.

Nyd dansen!!!

lørdag den 12. november 2011

Zuuumba...



Den her sang cooler vi down til til Zumba i Fitness World, og jeg synes bare, den er helt fantastisk :-)


Og så vil jeg da opfordre alle til at begynde til Zumba, for det er nok den rareste, gladeste og mest givende motionsform - det er jeg sikker på :-)

torsdag den 10. november 2011

In the sky...

For nogle weekender siden, var jeg i Staden for at besøge sødeste Stine-bine-blondine. Hun bor ude i Ørestad meget tæt på det næsten nyåbnede hotel, Bella Sky, som er Nordens største hotel. Vi havde fået at vide, at vi skulle tage at prøve at tage op i deres bar, som ligger øverst på 23. etage, for der skulle være en meget meget fin udsigt. Idet vi i forvejen sad og fik temmelig mange sjusser, tænkte vi, at vi da lige kunne prøve at tage derhen inden, vi skulle videre ind mod byen. Her er et lille uddrag af billeder - kvaliteten er ikke den bedste, fordi de er taget med telefonen, det var mørkt og jeg var fuld.








Det var rigtig sjovt at prøve, men også en halvdyr fornøjelse. Og så skal det lige siges, at de drinks smagte rigtig dårligt. Hvis det ikke var fordi, jeg allerede var halvberuset, er jeg i tvivl om, om jeg havde kunnet drikke den... + Stines :-)

Efter vores Bella Sky oplevelse tog vi videre på The Dubliner, som vi begge rigtig godt kan lide, fordi man må danse på bordene, der er et hav af forskellige øller og så er der livemusik - lige efter vores smag. Bagefter tog vi et smut på Sams Bar, hvor mange dygtige mennesker gav et nummer - vi gjorde ikke! Det er helt sikkert. Herefter var vi meget meget trætte, så vi tog hjem. Fra metroen og hjem til Stine, er jeg lidt i tvivl om, om jeg rent faktisk gik og sov på samme tid. Jeg sov i hvert fald hurtigt, da hovedet rørte puden.


Dagen derpå tog vi hen til et fancy pansy, økologisk et-eller-andet sted for at få noget morgenmad/frokost, og vi fik denne lækre sandwich med serranoskinke. Den der hindbærvand smagte omtrent lige så dårlig som drinksene dagen i forvejen.

Men alt i alt en rigtig dejlig weekend...!